Prolog dänisch

Forord „Porten til livet“, Grit Scholz

Jeg vil gerne sende følgende i forvejen: 
Der er en række ord som beskriver de kvindelige genita¬lier, begyndende med vagina, skede, vulva, yoni, kusse, mis, og mange flere. Gennem samtaler med kvidner fandt man ud af, at nogle kvinder har opfundet ord for de ord som er almindelige ganske enkel synes upasssende. Fordi mange kvinder kan ikke lide tanken at tale om deres geni¬talier med et ord som udløser stødende eller ubehagelige og upassende associationer. 
Jeg har valgt ordet Yoni, fordi jeg føler mest sympati for det, og fordi det har en gammel tradition hvor de kvinde¬lige genitalier bliver dyrket som helllige hvilket jeg gerne vil påminde om så tit som muligt. 

Hvorfor jeg har lavet denne bog… 
Målet med denne bog er at gøre det muligt for en bredere offentlighed at få et andet syn på de kvindelige genita¬lier, som står udenfor pornografiske eller medicinske og ligeledes udenfor religiøse, magtrelaterede og ydmygende fremstillinger.
Dette sker ved hjælp af fotografier, fotomontager, krea¬tive og kunstnerisk inddragelse af naturbilleder og maleri, såvel som andre grafiske midler. 
Det skal vise yoniens skønhed og mangfoldighed og det enestående ved den. Skabelsens storartethed, agtelse for miraklet ”liv” danner baggrunden for denne bog. 
Dette bogprojekt har til hensigt at støtte kvinder i deres proces at finde og erkende sig selv. 
Vi inviterer mænd, at med et respektfuld og åbent blik at se nærmere og at benytte muligheden gennem fremstil¬lingsmåden at kunne betragte værdifrit og nysgerrigt at chancen at rette blikket formålsfrit og roligt. Herigennem kan der opstå et rum, at se denne sagnomsvøbte gemte del af den kvindelige krop, yonien med andre øjne og på denne måde at unddrage sig samfundets tilbøjelighed til hemmelighed, perversitet og fordummelse. 
Også børn og unge skal få mulighed for at kunne se og forstå gennem disse billeder. Det drejer sig ikke om, at blive sendt i kønskampens gamle slag ligesom mange generationer forinden. På denne måde kunne det blive muligt at opløse skyldfølelser, ved ensomme forsøg til selvudforskning som får næring gennem uvidenhed og tabu. 

Hvordan det begyndte ... 
Det begyndte allerede i min ungdom da min yoni be¬gyndte at forandre sig , hvilket jeg iagttog med gru. Efter at huden var blevet mørk, og besynderlige ujævne hudlapper var blevet dannet, var jeg temmelig sikker på at noget var galt med mig. Den gang ver der ingen som kunne have forklaret mig hvordan en vagina forandrer sig når piger bliver til kvinder. At hun får hår og begynder at bløde hver måned dette vidste jeg. Men de former, min krop udviklede ved dette sted, skræmte mig på det dybeste. Den gang følte jeg et ønske at kunne se andre kvinders yonier for at kigge efter, hvordan andre kvin¬der ser ud „dernede“. Hvordan små piger ser ud det ser man en gang i mellem, fordi børn utvunget løber nøgne omkring, ingen hår og ingen skam, lukker dette område og gør det usynligt. Det lille „rundstykke“ som består af de de store kønslæber, var jeg kendt og fortrolig med. Det vil jeg gerne have tilbage, men nu imidlertid hang besynderlige foldet brunlig hud mellem benene. Godt at i mellemtiden havde fået hår og ingen rigtigt kunne se dette. 
På et eller andet tidspunkt havde jeg vænnet mig til det at det er sådan, men lykkelig var jeg ikke og virkelig trives gjorde jeg ikke ved dette og endnu mindre kunne jeg sy¬nes at min yoni var smuk. 

Det som optog mig ... 
Det faktum at mænd tilsyneladende kender bedre til yo¬niens mangfoldighed, form og beskaffenhed end mange kvinder, fik mig til at tænke. Jeg spurgte mig selv, hvor¬for denne kropsdel blev så stærkt tabubelagt, fordi jeg voksede op i østtyskland kom jeg heller ikke i kontakt med pornografiske fremstillinger men i bedste fald med medicinske, som kun var tegnede og lignede meget mere et rundstykke end det som havde udviklet sig hos mig. 
FKK - nøgenbadning var helt normalt hos os men også der så man kun de behårede trekanter og jeg lagde mærket til at ingen kvinde lægger sig med spredte ben på stranden, ligesom mange mænd gør. I løbet af mit liv har jeg opda¬get, at alt er i orden ved mig. 
Men det var ikke let at finde ud af det og jævnligt dukkede et ønske op at denne „gemmeleg“ rundt om yonien på en eller anden måde burde blive opløst. 
I vores tid, hvor det er blevet en selvfølge at beskæftige sig med ens egen krop at omgås bevidst med prævention , gå til gynækolog osv. i denne tid kan det vel ikke være rigtigt at kvinder ikke ved, hvordan kvinders yonier kan se ud. Hvor forskellige og mangfoldige naturen har skabt denne kropsdel, som har denne centrale betydning i men¬neskets historie. 
Vi udvikler følsomme apparaturer for at for at nå frem til det mest afsidesliggende afkroge og organer i vores krop ved hjælp af kameraer for at gøre det som er indeni synlig på en skærm, men de kvindelige genitalier er forblevet et tabu. 
Jeg har kaldt bogen porten til livet, fordi næsten ethvert menneske (når man ser bort fra kejsersnit), som går rundt på denne jord, er blevet presset ud i verden gennem den¬ne kropsdel, yonien, som så tit bliver belagt med skam. 

Hvordan det blev konkret ... 
Senere, da jeg havde besluttet at opbygge et fælles pro¬jekt sammen med venner for at leve og arbejde sammen med andre mennesker kom disse emner atter stærkere ind i mit liv. 
Fordi jeg konstaterede i samtaler med mange andre kvin¬der, at jeg ikke var den eneste som var usikker ved dette sted, og som havde tvivl og spørgsmål. 
I rundbordssamtaler, dukkede lignende emner op og jeg mødte igen og igen kvinder, som havde måttet kæmpe mod komplekser, frygt og skamfølelse igennem hovedpar¬ten af deres liv, netop på grund af uvidenhed om deres yonis opbygning. 
Det kom til nogle møder med kvinder, som udbyder semi¬narer med kvindelighed som tema og som beskæftiger sig med emner omkring underliv og yoni. Herved konstatere¬de jeg at der findes rigtigt mange kvinder som ønsker sig mere åbenhed, som er parate til at kigge derhen og som leder efter muligheder hvordan og hvor de kan gøre det. 
Nogle har af nød og af mangel på alternativer beskæfti¬get sig med pornografisk materiale. For mange kvinder er dette imidlertid ubehageligt, fordi der ved udforsknin¬gen af deres yoni ikke første og fremmest handler om seksualitet, men fordi det først og fremmest er en del af kroppen hvor hun vil have retten til frit at kunne kigge og studere. 
I år 2006 fik jeg pludselig helt klare forestillinger ligesom en dagdrøm, at jeg ville lave denne bog hvordan den ville se ud og hvordan jeg ville stille det op, at den kommer til verden. Jeg blev pludselig bevidst om at jeg havde alle forudsætninger for selv at lave denne bog. Hvorom jeg altid havde tænkte at den burde findes. Disse billeder var så klare og stærke at jeg gik i gang allerede næste dag. 
Jeg lavede research og kontaktede seminar-ledere, og boghandlere, veninder og venner og konstaterede at re¬sonanser var stor, at menneskene var nysgerrige og in¬teresserede og det er helt sikkert, at den slags bog ville sælge godt fordi der indtil nu ikke findes noget lignende på markedet. 
Så besluttede jeg mig for at påbegynde arbejdet. Det vi¬ste sig hurtigt, at den største udfordring var, at lave fo¬tografier af yonierne. Naturbillederne, bogens udførelse og produktionen og markedsføringen var derimod emner, hvor jeg ikke havde spørgsmål eller vanskeligheder. Igen¬nem min mangeårige gerning som grafikdesigner og min forkærlighed for fotomontager og arbejdet med digital billedbearbejdning glædede jeg mig helt enkelt til denne del af arbejdet. 
Jeg følte et ønske om at grundlægge et eget forlag for at skabe et salg helt uafhængig som jeg ville have det fordi jeg har nogen erfaringer fra forlagsbranchen, var heller ikke det ukendt for mig. Men spændende og glædelig ud¬fordrende.

Hvordan yoni-billederne opstod ...
Men hvordan fik jeg fat i yoni billederne? I hvert fald vil jeg lave dem selv - det var jeg sikker på. I starten troede jeg at der burde findes en god mulighed for at lave billederne ved de mange seminarer som tilbydes med kvindeemner. Jeg havde også kontakt til nogle udbydere af seminarer. Det vidste sig imidlertid snart, at denne vej af forskellige grunde ikke fungerede for mig. Jeg havde en forestilling om at jeg ville fotografere mange måske endda 100 forskel¬lige kvinder, for at kunne vise mangfoldigheden. Ved op¬tagelsen forestillede jeg mig en slags seminaratmosfære, hvor flere kvinder beskæftigede sig med emnet hvorefter de har lyst til at jeg lavede de her billeder. Hvordan det¬te præcis skulle fungere, var jeg ikke helt klar over. Det var en lang proces som har vist mig hvor store mine gne hæmninger stadig var , til trods for åndelig klarhed med dette emne, turde jeg ganske enkelt ikke at fotografere det mest intime sted hos kvinden, bare sådan uden videre ... jeg vidste ikke hvordan jeg skulle stille det op, uden at det føltes som et overgreb, stødende, overfladisk eller på anden måde ubehageligt. 
Så kom der nogen hændelser i mit liv, som sørger for at den åndelige klarhed kunne forbinde sig mine følelser, og jeg følte, at jeg i selv ville udforme og tilbyde dette rum til optagelserne, for at kunne indbyde kvinder derhen, For kvinder der havde lyst til at beskæftige sig med em¬net tilbød jeg heldagsforanstaltninger, med sauna, dans samtalerunder, kropsbemaling, meditation, massage, god mad, og intensiv udveksling. Ved siden af dette, var der også aftenforanstaltninger, som ikke var helt så intensive, og som kvinder benyttede sig mest af når de alligevel var fortrolige med emnet og beskæftiget med deet. Der fandtes også nogle kvinder, som foretrak at lave opta¬gelserne i enkeltsessioner, fordi gruppeatmosfæren ikke var det rette rum for dem. 
På denne måde er billederne opstået. I 5 måneder lavede jeg fotosessioner med kvinder, lavede suppe, bagte ka¬ger, lavet salat ... Kvinderne kom mestendels fra venne¬kredsen i omgivelsen af Berlin såvel som fra selve Berlin og opland. For mig var det et spændende og udfordrende arbejde som uden kvindernes interesse for emnet ikke ha¬vde været muligt. 
Vi kreerede et eksperimentelt blødt og åbent rum, hver gang nyt og anderledes, alt efter hvad slags emner, de tilstedeværende kvinder havde med sig. Et forskningsem¬ne var for eksempel hvordan yoniens udseende forandrer sig ved seksuel ophidselse. Derfor lavede vi billeder i „nor¬mal tilstand“ , kiggede siden i ti minutter en erotisk film eller en kvinde gav yoni massage, hvorefter jeg igen foto¬graferede. Delvis var de synlige forandringer meget stærke og forbløffende. Også spændende var temaet åbning, for vi konstaterede at hos forskellige kvinder helt forskelligt hvor synligt åben eller lukket yonien er. I samtalerunder, byder vi erfaringer og følelser til dette ord og andre em¬ner, så der opstod et helbredende og naturligt tillidsrum, hvori de vidunderlige fotografier opstod på kreative og til dels ret løssluppen måde. Jeg takker alle kvinderne for deres tillid og åbenhed, for deres nysgerrighed og de man¬ge emner som vi i fællesskab har rørt og følt. I alt har jeg fotograferet 65 kvinder i alderen 17 - og 65 år og lavet mere end 1000 fotografier. Samtidig hermed har jeg lavet fotografier i naturen ved steder som mindede mig gen¬nem deres farve og form om yonier. Nogle naturbilleder er blevet lavet af venner og bekendte. 

Hvad der har rørt mig dybt ... 
Arbejdet med bogen fremkaldte også nogle „bølger,“ det var for eksempel ikke helt nemt for mig at fortælle mine forældre hvad jeg projekt jeg i øjeblikket arbejdede med. 
I begyndelsen stødte jeg på manglende forståelse kom¬bineret med kærlig tolerance. Jeg kunne imidlertid føle hvor pinligt ubehageligt dette emne „yoni“ var for mine forældre. Jeg blev pludselig bevidst om, hvilken indviklet situation jeg var i, fordi mit største ønske at denne bog måtte nå en bred offentlig ville forvolde stort ubehag for mine forældre. Denne forestilling har belastet mig meget, og jeg spurgte mig selv om jeg i det hele taget ville kun¬ne gøre det mod dem. Des mere har det berørt mig at min mor efter nogen tid og mange åbne samtaler gav til¬ladelse til at fotografere også hendes yoni, min „Port til Verden“. I denne forbindelse vil jeg også takke min tante Else, som efter et familiemøde, hvor jeg fortalte om mit arbejde, havde modet og klarheden også at lade hendes yoni fotografere. Dette var for mig en rigtig gave, fordi jeg ved, at dette emne er endnu mere tabubelagt for den generation der er i 70-erne i dag, og jeg beundrer hende hvor ukompliceret og direkte hun kunne omgår med det. 
Efter at min far havde læst forordet første gang, blev også hans afvisning mod dette emne blev byttet ud med en vis forståelse, noget som var en synlig lettelse for mig men også for min mor. En kvinde fra Berlin har rørt mig helt specielt med sin livshistorie. fordi hun var blevet født med en mandekrop og har som 22-årig til et kirurgisk kønsskifte fordi hendes liv som kvinde i vores samfund, ellers ikke havde været muligt, selv om hendes yoni er et kunstigt produkt, har jeg besluttet at den også skal have sin plags i denne bog. 
Jeg har sjældent mødt en kvinde, som var så stolt og lyk¬kelig med sin yoni som havde sådan en bevidst og kærlig kontakt til den. 

Hvad jeg har iagttaget ved mig arbejde ...
Under mit arbejde oplevede jeg igen og igen at bogens emne har udløst stærke indre processer hos kvinder men også hos mænd som er blevet konfronteret med det. Fra forargelse til begejstring, fra usikkerhed, modløshed, skam og ubehag til følelser af befrielse. 
Hos mange mennesker er følelser og tanker ved emnet „kvindelige genitalier“ blevet aldeles forandret, fordi de for første gang havde mulighed for at håndtere det på en helt anden måde. Interessant nok, var der ikke mange som opfattede disse fokuserede fotografier som erotiske, Hos de fleste var der en blanding af forbavselse, skam, rædsel og nysgerrighed. 
Det er lykkedes for de færreste mænd, at genkende deres kones yoni, ud af 3 - 4 yonibilleder fra forskellige kvin¬der. også kvinderne havde vanskeligheder ved at genfin¬de deres egen yoni blandt forskellige billeder, hvilket er forståeligt, for vores blik er ikke det samme som gennem et kameras stilobjektiv. 
Disse erfaringer har vist mig at der ofte er vanskeligt for kvinder ligesom for mænd at se afslappet på næropta¬gelser af yonier. når det indtil videre indtil videre ikke har beskæftiget sig nærmere med emnet. Helt forskel¬lige reaktioner dukker op og jeg blev klar over, at det er vanskeligt at indbyde mennesker at betragte den slags fotografier kærligt og nysgerrige. 
Derfor har jeg afgjort, at på bogens første sider, skal be¬tragteren og hans/hendes øje og sjæl på helt forsigtigt kreativ vittig og charmerende måde, skal vænnes til synet af en yoni ved hjælp af fotomontager, hvorefter de kon¬krete og klare optagelser følger. 
Bogen berører med dette emne så mange niveauer, at det ikke kan være andet end indbydelse til at gøre det første skridt til at se på en anden måde. Hvad for emotioner og tanker som vil blive udløst hos det enkelte menneske vil være mangfoldig og forskellig alt efter kulturel, religiøs og familie prægning. Jeg ønsker mig at bogen skal gøre det muligt for betragteren at finde frem til en naturlig og kærlig omgang med det kvindelige kønsorgan.